logo-2014.png
mobile_nav_closed.png

Phishing – hvad betyder det ?

Phishing går ud på, at der sendes en mail til dig med opfordring til at følge et link, som fører videre til en side hvor du bliver bedt om at indtaste din brugerident og dit kodeord. Siden kan sag-tens ligne NetBank, men det er blot en falsk kopi. Personen bag den falske NetBank vil herefter kunne følge dine indtastninger. Hvis sikkerhedsindstillingerne på din PC ikke er i orden vil svindleren også kunne hente certifikatet fra din PC, og dermed have fri adgang til NetBank. Det skal understreges, at vi her er langt ude i teorien, men fakta er, at det KAN lade sig gøre, og at det ikke er noget som NetBank sikkerhedsindstillinger kan dæmme op for.

For at sikre dig bedst muligt har Kreditbanken derfor nogle faste regler :

 

  • Kreditbanken vil ALDRIG udsende mails, hvori der findes et link til NetBank herunder log ind til NemID.
  • Kreditbanken vil ALDRIG bede om at få oplyst NemID-koder i en e-mail.
  • Kreditbanken vil ALDRIG udsende mails, hvor du opfordres til at indtaste brugerident og/eller kodeord på en angivet side.

 

Og du bør:

 

  • ALDRIG oplyse fortrolige og personlige oplysninger, når du er på debatsider, i chatrum, osv.
  • ALDRIG oplyse fortrolige og personlige oplysninger i e-mails, medmindre du benytter kryptering.
  • ALDRIG oplyse fortrolige og personlige oplysninger, herunder cpr-numre, på et netsted, du ikke har tillid til og som ikke anvender kryptering.
  • Undlade at oplyse nummeret på dit betalingskort eller din bankkonto, med mindre du skal købe en vare på nettet - og du har tillid til netstedet.
  • ALDRIG oplyse pin-kode til dit betalingskort, hverken via nettet eller telefon.
  • ALTID tænke dig om en ekstra gang, når du afgiver personlige oplysninger. 

 

Eller se hvad Finansrådet siger om 'Gode råd for netsikkerhed'. Klik her.


 

 

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.