logo-2014.png
mobile_nav_closed.png

Opret indsigelse

korttyveri

 

Opdager du, at der er foretaget betalinger med dit kort, som du ikke selv har foretaget, kan du oprette en indsigelsessag. Det gælder også, hvis der er foretaget en betaling med dit kort, som du ikke kan acceptere, f.eks. fordi du 

  • ikke har modtaget den vare, som du har bestilt
  • har opsagt et abonnement, og du stadig er trukket for betaling
  • har returneret en vare, men ikke modtaget pengene retur
  • har modtaget en forkert vare
  • ikke har modtaget pengene i pengeautomaten
  • er blevet trukket dobbelt beløb til den samme betaling.

Inden du opretter en indsigelse mod en transaktion, du selv har foretaget eller medvirket til, skal du altid selv forsøge at løse problemet med forretningen. Hvis du ikke kan løse problemet med forretningen inden for 1-2 uger efter, at du har opdaget problemet, anbefaler vi, at du straks opretter en indsigelse, så din sag ikke bliver forældet.

 

For at undgå at sagen forældes, skal du være opmærksom på, at indsigelse skal ske snarest muligt efter, du har fået kendskab til transaktionen. Indsigelsen skal gerne foretages inden for 2-3 uger.  

 

Du opretter din indsigelse ved at benytte dette link: minindsigelse.nets.dk
  

Når du klikker her, åbnes et nyt skærmbillede, hvor du skal legitimere dig med kortnummer, cpr. nummer og NemID. Indsigelsesprocessen er opbygget, så du via en række spørgsmål får oprettet din indsigelse med den korrekte årsag og fornødne dokumentation, så sagen kan viderebehandles. Der kan være situationer, hvor en yderligere afklaring er nødvendig, og du vil i disse tilfælde blive kontaktet af en medarbejder fra Kreditbanken eller Nets.
 

Der kan gå op til 6 måneder, før sagen er afsluttet hos Nets.

 

Vi gør dig opmærksom på, at hvis indsigelsen afvises på baggrund af modpartens dokumentation, vil vi opkræve et gebyr på 800,- kr. hos dig for uberettiget indsigelse.

 

Har du ikke NemID, kan du gøre indsigelse ved at kontakte banken på 73 33 17 00.

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.