logo-2014.png
mobile_nav_closed.png

Gode opsparingsmuligheder

Aldersopsparing

Sparer du op på en aldersopsparing, kan du vælge at få alle pengene udbetalt på en gang, ad flere omgange eller livsvarigt.
 

Hvor meget du kan indbetale, og hvornår du tidligst kan starte udbetalingen, afhænger af din alder. Og af hvornår din aldersopsparing er oprettet.
 

Du får ikke fradrag for indbetalinger på en aldersopsparing. Til gengæld skal du heller ikke betale afgift den dag, du får pengene udbetalt.
 

 Samlet årlig indbetaling 2018
 Mere end 5 år til folkepensionsalderen 5.100,00 kr.  
 5 år eller mindre til folkepensionsalderen 46.000,00 kr. *


*Ved indbetaling i 2019 og senere år er det en betingelse for at kunne indbetale 46.000,00 kr., at du ikke er påbegyndt udbetaling efter 1. april 2018 af fx ratepension, indeksordninger før det fyldte 67 år eller pensionsordninger med løbende udbetalinger eller har foretaget afgiftspligtige dispositioner over sådanne pensionsordninger op til 10 år før folkepensionsalderen.
 

En aldersopsparing vil fremover være rigtig attraktiv for dig, der har kortere end 5 år, til du kan gå på pension.  Du får nemlig mulighed for at sætte turbo på din opsparing til sidst.


Aldersopsparingen er fortsat også en god løsning for mange andre, fordi den ikke vil påvirke pensionstillægget den dag, du går på folkepension. Har du mere end 5 år til pensionen, skal du sørge for at finde en supplerende ordning, fordi du ikke kan indbetale lige så meget på aldersopsparingen.

 

Ratepension

Ratepension er, som navnet siger, en pension, som du får udbetalt i rater. Det sker over en periode på mindst 10 år.

Du kan i 2018 indskyde op til 54.700 kr. i alt på ratepension. Har du en pensionsordning gennem dit arbejde, og indbetales der på denne ordning til en ratepension, skal denne indbetaling dog medregnes i det samlede loft på de 54.700 kr.


Dine indbetalinger på ratepension kan du trække fra helt oppe i topskatten. Udbetaling beskattes som personlig indkomst.


Ratepensionen skal udbetales over mindst 10 år og højest over 30 år. Dermed kan den sidste udbetaling ske i det kalenderår, hvor du fylder 95 år, hvis din pensionsudbetalingsalder er 65 år.

 

Livrente med livsvarig udbetaling

Livrente er, som navnet antyder, en pensionsform med en udbetaling, der bliver ved så længe du lever.


Du kan uden problemer i 2018 indbetale op til 50.400 kr. årligt på en livrente. Hvis du indbetaler gennem din arbejdsgiver, er der dog ingen begrænsninger på størrelsen af indbetalingerne.


Du kan trække dine indbetalinger på livrente fra i topskatten, mens udbetalinger beskattes som personlig indkomst.

Hvornår kan jeg tidligst få udbetalt min pensionsordning?

Det afhænger af, hvornår ordningen er oprettet.

 Hvos ordning oprettet… … er tidligste udbetalingsalder
 Før den 01.05.2007 60 år
 Fra 01.05.2007 til 31.12.2017 5 år før folkepensionsalder
 Fra 01.01.2018 3 år før folkepensionsalder

 
Kontakt en rådgiver

  

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.