Logo

Kom godt fra start med dit boligsalg

Når du skal sælge din bolig, er der flere faktorer, der er værd at tage i betragtning for at få et vellykket salg. Du kan helt sikkert få hjælp af banken og ejendomsmægleren til det meste, men det kan være rart at kende hovedpunkterne i processen på forhånd og vide, hvordan du selv bedst muligt medvirker til et godt salg.

Der kan være mange årsager til, at du overvejer at sælge din bolig. Du har måske brug for mere plads, fordi børnene bliver større eller flere kommer til. Det kan også være, at du ønsker at flytte i en mindre bolig, nu da børnene er flyttet hjemmefra, og du tager hul på en ny fase i livet. Årsagen kan også være fordi du skal skilles eller har mistet dit job. Uanset årsagen giver vi dig et samlet overblik over dine muligheder med udgangspunkt i din privatøkonomi.

Du kan blandt andet bruge banken til at få afklaret:

Skal du købe igen eller leje? Hvad kan du købe for? Kan det bedre betale sig, at forbedre din nuværende bolig eller bygge til?Kan du blive boende ved at lave nogle justeringer i din økonomi og dine lån?