9
Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regn-
skabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en
revisionspåtegning med en konklusion.
Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er
ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstem-
melse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i
Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når
sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af be-
svigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det
med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet
har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som
brugerne træffer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med
ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark,
foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel
skepsis under revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-
mation i regnskabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshand-
linger som reaktion på disse risici samt opnår revisions-
bevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag
for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsent-
lig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end
ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet
besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokument-
falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse
af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans
for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke for
at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af
bankens interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er
anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regn-
skabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som
ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet
på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er
passende, samt om der på grundlag af det opnåede
revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med
begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl
om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konklu-
derer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores
revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger
herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er
tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-
sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået
frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige
begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken
ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og
indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt
om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner
og begivenheder på en sådan måde, at der gives et
retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet
det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af
revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer,
herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som
vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi
har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed,
og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med
rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og,
hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger
eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til
den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest
betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle
periode og dermed er centrale forhold ved revisionen.
Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, med-
mindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet
offentliggøres.
Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen
Som et led i revisionen af regnskabet for Kreditbanken A/S
har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en
konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret
1. januar til 31. december 2022, med filnavnet Kreditbanken
2022-12-31-da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse
med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/81
om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-for-
ordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en års-
rapport i XHTML-format.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som
overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af
en årsrapport i XHTML-format.
Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå
høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige
henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-
forordningen, og at udtrykke en konklusion. Handlingerne
omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i
XHTML-format.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2022, med filnavnet Kreditbanken
2022-12-31-da.xhtml, i alle væsentlige henseender er
udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.
Herning, den 22. februar 2023.
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33771231
Carsten Jensen Daniel Mogensen
statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor
mne1094 mne4831