logo-2014.png
mobile_nav_closed.png

Spørgsmål og svar

  Lopi_1280x720px_u_logo copy

  

Hvad kræver det at få My Wallet?

Du skal bruge følgende

  • NemID
  • en Android smartphone med NFC-antenne, samt styresystem version 5.0 eller nyere, eller
  • iPhone 4S eller nyere, med styresystmet iOS9 eller nyere
  • app’en My Wallet, til Android kan du downloade her eller til iPhone her
  • et dansk Dankort eller MasterCard (dog ikke på iPhone endnu) udstedt til dig, som fremgår af kortlisten 
     

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan lægge betalingskort i My Wallet for de pengeinstitutter, der står på listen over pengeinstitutter i menuen.


Første gang du tager My Wallet i brug, bliver du bedt om

  • at læse og acceptere reglerne
  • at vælge Kreditbanken fra listen i menuen. Hvis du er kunde i flere pengeinstitutter, kan du kun vælge ét pengeinstitut af gangen
  • at identificere dig med NemID
  • at vælge det eller de betalingskort, du ønsker at have i My Wallet
  • at vælge en kode til dine virtuelle betalingskort. Du kan altid ændre koden under indstillingerne. Koden må ikke være den samme som din kode til din mobiltelefon eller udelukkende ens eller fortløbende tal, eksempelvis 1111 eller 1234.
     

Hvor kan du bruge My Wallet?

MasterCard

Du kan betale kontaktløst med My Wallet de samme steder, som du kan betale med kontaktløse betalingskort.

 

Dankort

Modsat kontaktløs betaling med MasterCard, kan mobilbetaling med Dankort ikke pr. automatik anvendes i de butikker, der i forvejen tager imod kontaktløs betaling. Den enkelte butik skal således være tilmeldt Dankort på mobilen. Nets arbejder på at udbrede Dankort på mobilen, så antallet af tilmeldte butikker vil stige i den kommende tid. Allerede nu, kan man som udgangspunkt betale med Dankort på mobilen hos Dansk Supermarked (Føtex, Bilka, udvalgte Netto mv.) og udvalgte butikker hos Coop. På www.dankort.dk vil Nets løbende opdatere med tilmeldte butikker.

 

Hvorfor lancerer Kreditbanken My Wallet?

Fordi vi vil tilbyde vores kunder produkter og services, der kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere. De kontaktløse betalingskort er blevet populære, og udviklingen af en digital tegnebog (My Wallet) er det naturlige næste skridt.
 

Hvad med sikkerheden?

Skulle der ske et misbrug, vil du være dækket, på samme måde som når du benytter et fysisk betalingskort.


Hvordan foregår betalingen med mobilen?

Betalingen foregår stort set som med de fysiske kontaktløse kort. Du holder mobilen hen til terminalen og godkender betalingen uden fysisk kontakt. Der kræves ikke kode under 200 kr. Ved køb for over 200 kr. skal du indtaste den kode på mobilen, som du valgte ved oprettelsen af app’en.
 

Kan jeg bruge løsningen til at handle på nettet?

I første omgang kan du kun bruge My Wallet i fysiske butikker.
 

Kan My Wallet bruges på alle mobiltelefoner?

App’en findes både til Android og iPhone. Dog skal telefonen leve op til visse systemkrav, før app'en kan bruges.

 

Hvad med Windows-telefoner?

I første omgang findes app’en ikke til Windows-telefoner.

 

Bliver løsningen kompatibel med Apple Pay eller Samsung Pay?

Hverken Apple Pay eller Samsung Pay er endnu lanceret i Danmark.

 

Kan jeg også bruge løsningen i udlandet?

Løsningen til Android-telefoner fungerer på samme måde som kontaktløse kort og kan anvendes i forretninger, der tager mod kontaktløse betalinger herhjemme og udlandet.

 

Løsningen til iPhone kan kun bruges i Danmark.

 

Hvorfor skal jeg tage mobilen frem i butikken i stedet for mit kort?

Mange tjekker beskeder på mobilen, mens de venter i køen, så de har allerede mobilen i hånden – og vi tror, at stadig flere vil foretrække at betale med den. Og har du allerede prøvet et kontaktløst kort, ved du jo, hvor let det er.

Men adfærd ændrer sig ikke fra dag til dag. Det sker over tid. Og du skal først og fremmest se My Wallet som et alternativ til de fysiske kort, du er vant til at betale med.
 

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.