logo-2014.png
mobile_nav_closed.png


Indsigelser på Dankort 


Oversigt over dine muligheder for ved fjernsalg at få tilbageført en betaling foretaget med dit Dankort

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med dit Dankort, hvis købet er sket ved handel over internettet eller ved post- eller telefonordre. Disse køb kaldes fjernsalg.

 

Har du handlet ved fjernsalg… 

...skal du kontakte banken snarest muligt efter, at du er blevet opmærksom på eller burde være blevet opmærksom på, at du kan have krav på tilbageførsel af en betaling. Hvis du gør indsigelse snarest muligt – f.eks. inden for 14 dage, efter du er blevet eller burde være blevet opmærksom på dit krav – kan du være sikker på, at din indsigelse er rettidig.

 

Inden du kontakter banken… 

…om et fjernsalg, skal du selv søge at løse problemet med den forretning, du har handlet med. Dette gælder dog ikke, hvis forretningen er gået konkurs. Hvis forretningen ikke reagerer på din henvendelse eller ikke bidrager til løsningen af problemet inden for kortere tid, skal du kontakte banken snarest muligt efter, du har konstateret, at dette er tilfældet. Du skal være opmærksom på, at der ikke må gå for længe, inden du kontakter banken, da du i så fald kan risikere at miste din indsigelsesmulighed. Derfor bør du under alle omstændigheder kontakte banken, hvis du ikke har fundet en løsning med forretningen inden for 1-2 måneder.

 

Når du kontakter banken…

…skal du kunne dokumentere dit krav. Det kan du f.eks. gøre ved hjælp af e-mail korrespondancen, fakturaen og/eller ordrebekræftelsen fra forretningen eller en udskrift fra forretningens hjemmeside. Du kan altid spørge banken om, hvilken dokumentation, der er nødvendig i den enkelte situation. Selvom du ikke har krav på en tilbageførsel af en betaling via banken, kan du stadig have et krav mod forretningen, og du kan eventuelt også have mulighed for at klage over forretningen til Forbrugerklagenævnet.

 

Betalinger, som du ikke har godkendt (uautoriserede betalinger)

Du kan i visse situationer også have mulighed for at få tilbageført en uautoriseret betaling, f.eks. hvis forretningen har trukket et beløb, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget. Hvis du udnytter muligheden for at få en uautoriseret betaling tilbageført, har du pligt til at reagere snarest muligt efter, du er blevet opmærksom på den uautoriserede betaling. Du skal under alle omstændigheder kontakte banken senest 13 måneder efter transaktionen er trukket på din konto.

 

Eksempler på muligheder for at få tilbageført en betaling

I skemaet nedenfor kan du se eksempler på en række af de typiske situationer, hvor du kan gøre indsigelse over fjernsalg foretaget med dit Dankort. Eksemplerne er ikke udtømmende, så spørg altid i banken, hvis du er i tvivl om dine muligheder for at gøre indsigelse. 

 

 
Problem
 Eksempel Mulighed for tilbageførsel
Forretningen har trukket et højere beløb, end jeg har godkendt.
Den telefon, jeg bestilte, kostede 488 kr., men forretningen har trukket 599 kr.

Du kan få tilbageført differencen mellem det aftalte beløb og det hævede beløb via banken, hvis du kan dokumentere, at der er trukket et højere beløb, end du har godkendt. Dokumentationen kan f.eks. være en faktura, der viser det korrekte beløb. 


Jeg har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret og givet forretningen besked, før varen er blevet leveret

Jeg bestilte en bog over internettet, men har fortrudt købet og har derfor afbestilt varen, inden den er blevet leveret.

Du kan få tilbageført kortbetalin-gen via dit pengeinstitut under forudsætning af, at du kan doku-mentere, at du har givet forretningen besked.

 

Den bestilte vare er leveret, men jeg har fortrudt mit køb. Jeg bestilte en bog over internettet, men har fortrudt mit køb efter varen er leveret. 

Bemærk, at hvis varen er leveret og du efterfølgende fortryder dit køb, kan du ikke få tilbageført beløbet via dit pengeinstitut.


Jeg har ikke fået den bestilte vare/tjeneste-ydelse leveret.
Jeg har aldrig modtaget noget fra sælger.

Du kan få tilbageført betalingen via dit pengeinstitut, hvis varen ikke leveres. 

Den leverede vare er mangelfuld, defekt eller ikke som beskrevetDen vare, jeg har modtaget, svarer ikke til den vare, jeg har bestilt. Fx er skoene str. 38, men jeg bestilte str. 40.

Du kan ikke få tilbageført betalin-gen via dit pengeinstitut. Du skal selv løse problemet med forretningen.

Bemærk, at hvis du modtager noget helt andet, end det du har bestilt – fx hvis du har bestilt et par sko, men har fået en kjole – er det at betragte som ikke-levering, og du kan få tilbageført betalingen via dit pengeinstitut

Forretningen som jeg har handlet med er gået konkurs.
Den vare som jeg har bestilt og betalt kan ikke leveres, da forretningen er gået konkurs.
Hvis du ikke har aftalt forudbetaling, eller der ikke er branchekutyme for forudbetaling, kan du få tilbageført betalingen via banken, hvis der ikke sker levering på grund af konkurs.
Den flybillet som jeg bestilte og forudbetalte kan jeg ikke bruge, da flyselskabet er gået konkurs 
Hvis der er en branchekutyme om forudbetaling (f.eks. flyrejser og koncerter), kan du ikke få betalingen tilbageført via banken. Du skal rette henvendelse til kurator i konkursboet. Dette gælder, uanset om du har købt billet-ten hos en formidler eller direkte hos flyselskabet.
Jeg har aftalt med forretningen at forudbetale halvdelen af en bordplade, der skal tilrettes. Nu er forretningen gået konkurs, inden jeg har fået den tilrettede bordplade.
Da du har aftalt forudbetaling med forretningen, kan du ikke få betalingen tilbageført via banken. Du skal rette henvendelse til kurator i konkursboet

 

 

 

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.