logo-2014.png
mobile_nav_closed.png


Fakta om bil



Hvad koster bilen?

Prisen på en bil afhænger af mange ting. For det første er der anskaffelsen, hvor man skal overveje prisen ved billån, leasing og bilens værditab. For det andet er der prisen på den daglige drift, som f.eks. brændstof, bilsyn, forsikring, afgifter, reparationer, parkering og diverse.

Vi hjælper gerne med at regne prisen ud for anskaffelse og drift, men du kan også selv lave et månedsbudget ved at lægge alle udgifter til bilen sammen og dele beløbet ud på 12 måneder.


Billån

Et billån skal typisk afdrages over en kortere periode end f.eks. et boliglån, fordi bilen hurtigere mister værdi. Derfor er det vigtigt at overveje, hvor meget du kan betale af pr. måned, og hvor lang tid lånet skal løbe. 


Når du kigger på lånetilbud, så husk at kigge på ÅOP (Årlig OmkostningsProcent). ÅOP’en angiver den samlede pris for at låne. Det vil sige renter, stiftelsesomkostninger, gebyrer og provisioner. Tallet kan derfor benyttes til at sammenligne om et lån er dyrt eller billigt.


Du bør som udgangspunkt altid gå efter det lån med den laveste ÅOP. Dog skal du være opmærksom på, at for at sammenligne ÅOP, forudsættes det, at lånebeløbet (hovedstolen) og løbetiden er den samme på de lån man sammenligner. Desuden skal du være opmærksom på, at 2 lån med samme ÅOP, hovedstol og løbetid, alligevel ikke nødvendigvis har den samme pris. Det skyldes at renterne på et lån, kan trækkes fra i skat. Det betyder, at et lån med højere renter og lave omkostninger, i sidste ende vil være billigere end et lån med lavere renter og højere omkostninger, selvom lånene har den samme ÅOP.


Vi hjælper dig naturligvis gerne med at regne din ÅOP ud, således du har mulighed for at sammenligne.


Værditab

Bilen taber hele tiden værdi, og nyere biler har som regel et procentmæssigt større værditab end ældre biler. En tommelfingerregel siger, at en bil taber mellem 20 og 30 % af sin værdi pr. år.


Et eksempel er en ældre bil købt for 75.000 kr. Vi anslår, at den forringes med 20 % om året. Det betyder, at du kan få ca. 38.400 kr. for den, hvis du sælger den 3 år senere. Dermed har bilen mistet 36.600 kr. i værdi.

.

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.