logo-2014.png
mobile_nav_closed.png


Fakta om budgettet 

Hvis du lægger et budget, ved du, hvor meget du har til faste udgifter, og hvor meget du har til opsparing, forbrug og sjov. Når du styrer din økonomi ud fra dit budget, er du sikker på, at der er penge på kontoen til din husleje og mobilregning, og at f.eks. el, forsikringer og internet også bliver betalt.


Hvis du har brug for hjælp de første par gange, du skal lægge budgettet, så hjælper vi meget gerne. Og det koster dig ikke noget!


Hvad skal med i budgettet?

Når du skal lave et budget, skal du have alle dine indtægter og faste udgifter med. Indtægter er f.eks. løn eller SU, og du skal her regne med det udbetalte beløb.


De faste udgifter er alt, hvad du betaler til i løbet af året: forsikringer, licens, telefonregning, kontingenter, abonnementer, lån, husleje, vand-, el- og varmeudgifter og så videre. Desuden er det en god idé at lægge et fast månedligt beløb ind i budgettet til opsparing, som du kan bruge til uforudsete udgifter som f.eks. reparationer eller en tandlægeregning.


Når du har fordelt dine indtægter og faste udgifter i budgetskemaet (som du kan finde i NetBank), kan du hurtigt se, hvor meget du har at leve for hver måned.


Budgetkonto

Nogle foretrækker at styre hele økonomien og selv sørge for at have penge på kontoen, når de faste udgifter skal betales.


Et godt alternativ er en budgetkonto i banken. For det første kan du fordele dine faste udgifter over hele året, så du har det samme beløb til rådighed hver måned, når alle faste udgifter er betalt. For det andet sørger banken for, at regningerne bliver betalt til tiden gennem betalingsservice

 

 

Kreditbanken A/S, H. P. Hanssens Gade 17, 6200 Aabenraa. CVR-nr. 16339016.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.